Om Reiki

Home / Om Reiki

Om Reiki / Usui Shiki Ryoho

Nyd oplevelsen af hvordan Reiki virker og påvirker dig og dit liv.

– på en enkelt weekend

Man bliver så glad af at bruge Reiki. Man kan bruge det til at heale sig selv, sin familie og venner, sine dyr, atmosfæren i dagligstuen eller maden man spiser. Der er ingen begrænsninger og det virker altid, også selv om det nogen gange sker på uventede måder

Alle kan lære det, både børn og voksne. Man lægger blot hænderne på og lader ske. Reiki er så vis, at den af sig selv hjælper præcis, hvor der er brug for det, og på den måde der er brug for og på en blid og behagelig måde.

Reiki kan bruges til at heale alt i dit liv: I løbet af en enkelt weekend vil du lære hvordan du kan bruge Reiki på mange forskellige måde og derigennem støtte dig selv og dem du holder af til at få det bedre.

Uanset om vi tror på det eller ej, virker det! Fysisk, psykisk og spirituelt. Modtageren vil ofte fornemme energien som lethed, strømninger, varme, afspændende, livsbekræftende og glædeskabende.

Reiki lader sig ikke påvirke eller hindre af behandlerens tanker eller forestillinger. Den har sin egen intelligens, der altid vil opfylde og støtte den enkeltes behov bedst muligt fysiske, psykiske og spirituelle områder, både bevidste og ikke bevidste planer.

 

Reiki videregives gennem indvielser. Disse skaber den naturlige og varige kontakt til universets livsgivende kraft, som er Reiki og får den til at virke, enkelt og ligetil.

Reiki bringer lyset ind i dit hjerte.

 

Kurserne

Der er 3 trin. Man behøver ikke at gennemføre alle tre. Du kan frit vælge trin 1 eller trin 1+2

Reiki 1 er begynderkurset og kan læres af alle, både børn og voksne

Reiki 2 er fortsætterkurset og som giver udvidet adgang til Reiki-energien på et langt dybere plan

Reikimester er den der underviser og indvier. At blive Reikimester er en individuel proces der kan forventes at tage flere år. Forløbet aftales individuelt med mig.

 

healing-3Reiki 1

Begynderkurset Reiki 1 er et oplevelseskursus. Healings-energien fornemmes gennem healing af sig selv og hinanden. Der er derfor fokus på at modtage og få healing af hinanden. Forløbet er tilrettelagt så der veksles mellem healing og samtale. Desuden undervises der i healing af dyr og hvordan Reiki kan bruges i hverdagen til at støtte og forøge energien i alt hvad vi gør og omgiver os med. Undervejs er der rig mulighed for at stille spørgsmål og dele erfaringer.

Der gives 4 indvielser på Reiki 1.

Afholdes over enten 4 på hinanden følgende dage eller i en weekend.

Pris 1800,- / børn 6-14 900,-

 

Reiki 2

Kurset for dem der vil lære mere, dem der har lyst til og brug for adgang til et endnu kraftigere energiniveau. Kurset er også velegnet for behandlere, der ønsker at integrere Reiki i deres øvrige behandlinger.

På en legende og let måde læres 3 symboler som yderligere forstærker energien, sætter fokus på de psykiske aspekter samt giver adgang til en dybtgående fjernhealingsmetode.

Indvielsen og arbejdet med symbolerne giver en endnu kraftigere og dybere forbindelse med Reiki-energien,

Gennem indføling og øvelse opleves symbolerne levende og skaber en endnu dybere forbindelse med healings-kraften.

For at sikre at energien integreres på alle planer skal der være et minimum af tid og en personlig udviklings-proces mellem Reiki 1 og 2.

Der gives en indvielse på Reiki 2.

Undervisningen er fordelt over 3 dage: Torsdag aften, lørdag + søndag i dagtimerne, men kan også aftales individuelt.

Pris 4500,-

 

benjamin-002BørneReiki

Reiki er også for børn. Faktisk er de så glade for Reiki, at de selv beder om at komme på kursus. Mange børn har i tidens løb haft brug for og glæde af at kunne Reiki. Reiki har en fantastisk evne til at hjælpe børn der bare har lyst til det, men specielt også dem der har problemer. I børn virker Reiki-energien oftest af sig selv, hjælper dem til lige så langsomt at få det bedre, de får mere selvtillid, finder deres egen indre styrke, samt lærer hurtigere og nemmere, får mere ud af skole-undervisningen. Nogle børn bruger det oven i købet til at hjælpe kammeraterne, når de slår sig. Så giv dit barn en gave for livet, giv det lov at lære Reiki

 

Pris 900,-

 

bella-faar-healingReiki til dyr

Undervisningen på Reiki 1 omfatter også healing af dyr. De har nemlig også behov for og nyder healing. Ligesom vi mennesker bliver dyr syge eller giver udtryk for ikke at have det godt. Dyrene er gode til at klare sig alligevel, selv om de har det dårligt. Men hvorfor ikke hjælpe dem til at få det bedre? Min erfaring er at dyr foretrækker mennesker med healende hænder!

 

“Genganger”

Har du allerede deltaget på et Reikikursus hos mig eller en af mine Usui Shiki Ryoho kollegaer, er du velkommen til at repetere kurset.

Du vil opdage, at oplevelsen bliver endnu bedre næste gang.

Det koster intet, ring blot og spørg om der er plads

 

Reiki 2 Opfølgning

For dig der allerede har deltaget på Reiki 2 og gerne vil opleve endnu mere sjov og udvikling gennem brugen af Reiki 2 symbolerne.

Du lærer at bruge symbolerne til at Styrke din intuition – Fylde dit hjerte med endnu mere lys – Rense ud i dit indre – Sætte energi ind på dine ønsker og meget mere.

Kom og bliv inspireret. Kurset laves efter behov og er gratis.